"KNEP HENDE IGEN DIT SVIN..."
Ultimo Mondo Franko, Oktober 2000
Red.: Frank Brahe
88 sider, A4 S/H m. farveomslag
Da, den nu forhenværende, Bloody Darlings anmelder, Frank Brahe, sidste år udgav første Nr. af Mondo Franko, var det tænkt som et 'oneshot'. Efter flere opfordringer (og arbejdsiver?) og på trods af dårlige erfaringer med distributionen, er han nu tilbage med Ultimo Mondo Franko, der dog skulle være det endelige (men hvem ved, en af skribenterne lover at vende tilbage i More Ultimo Mondo Franko så, måske?...).

Den bevidst useriøse/drengerøvsagtige, 'fingeren-til-mainstream' attitude og stil er bibeholdt fra første nr., godt underbygget af et helt igennem uoverskueligt og kaotisk layout (der er eksempelvis ingen indholdsfortegnelse til de 88 sider!). Den grafiske stil er uden tvivl et bevidst valg fra Frank Brahes side, da han til daglig arbejder som reklamemand, og derfor nok har tjek på super æstetik, hvis det var det han ville ha'. Lidt i stil med den amerikanske forfatter/anmelder Chas. Balun, der ligeledes som reklamemand ignorere enhver af branchens regler (set i forhold til Bloody Darlings ligner Mondo Franko dog et Nr. af Rolling Stone). En klar forbedring fra 1# er dog at skriften er blevet mindre, og siderne mere fyldte, altså mere ballade for pengene!

Også på det indholdsmæssige område er tråden fra første Nr. fulgt, her er den samme blanding af, korte anmeldelse, samt længere, og ofte mere seriøse artikler. En udmærket blanding, omend lidt længere anmeldelser havde vakt begejstring hos undertegnede. Skribenterne fra #1 går næsten alle igen, med få undtagelser. Den største overraskelse blandt de nytilkomne er nok forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der udover at være blevet interviewet til Mads Jensens glimrende artikel om tegneserie bladet Gru, har forfattet en del anmeldelser. Neutzsky-Wulff er uden tvivl en glimrende forfatter, og jeg nød også hans skriverier for Press i sin tid, men som filmanmelder er han i mine øjne ikke meget værd. Han har, udover at ignorere alt hvad der hedder synops, en irriterende vane med at blande dansk/engelsk på en måde, der på mig virker lidt for påtaget, og 'smart' (måske til ære for det 'unge undergrundsblad' Mondo Franko ?). Sammen med en noget intellektuel tilgang til filmene, der nok viser en stor forståelse for den litterære del af mediet, og en evne til at placere værkerne i historisk kontekst, men for mig at se også afslører manglende forståelse for mediets tekniske virkemidler, altså det der gør filmen unik som kunstform. Mine tæer havde svært ved at rette sig ud!

Brahes egne anmeldelser derimod mangler aldrig synopsis, tværtimod, jeg tog mig selv i at springe den over et par gange for at nå til selve anmeldelsen, men dette er vel en smagssag. Han har også i modsætning til Neutzsky-Wulff en langt mere ægte/personlig stil, og om man så bryder sig om denne er ligeledes en smagssag, selv har jeg nu brug for et par pauser fra balladen af og til, for at det ikke skal blive for ensformigt.

Bladets tungeste materiale er klart de lange artikler, hvor jeg især vil fremhæve Henrik Larsens Peplum introduktion. Det er altid interessant at få præsenteret nye genrer, især når det er gjort så grundigt, dog kunne jeg have ønsket mig en lidt mindre grad af propoganderen for genren, eksempelvis skrives: "Men det var først med LE FATICHE DI ERCOLE (THE LABOURS OG HERCULES eller blot HERCULES), en kostumefilm fra 1957 af Pietro Francisci, at Italien for alvor markerede sig som filmnation." En noget interessant påstand, jeg mener, der var da vist noget med noget neo-realisme omkring 10 år før?... For slet ikke at tale om at Italien allerede i 1910'erne producerede kostumedramaer med stor international succes (vel især af interesse for peplum fans?). I det store hele dog en gennemarbejdet artikel, der heldigvis også runder de homoerotiske undertoner de fleste bidrag til genren er blevet beskyldt for at rumme.
Derudover har Jens Hollesen leveret en lang og gennemarbejdet artikel om Ridley Scott, der dog selvom han i indledningen hævder at ville behandle Scott som auteur (uden dog at bruge den betegnelse), mere omhandler instruktørens to sci-fi mesterværker Alien og Bladerunner, men godt med info om begge, god og oplysende læsning.

Udvalget af titler er i forhold til #1 blevet fuldstændig begrænset til de genrer man kan kalde obskure eller psykotroniske (måske lige med undtagelse af Wolf og Matrix/Dark City anmeldelserne), hvad der i mine øjne er en klar forbedring, det passer ligesom bedre til stilen.

Største generelle kritikpunkt er dog for mange stavefejl i både navne og filmtitler, det mener jeg ingen kunstnere (heller ikke selvom de sandsynligvis aldrig får læst bladet) eller læser kan være tjent med. Især ikke nytilkomne, der efter læsningen skal ud og jagte titler/mere info på grundlag af det læste.

Til sidst vil jeg tillade mig at fremhæve Nils Markvardsens infantile undskyldning for en artikel 'En Dum Aften', den er uden nogen reel oplysnings-værdi overhovedet (med mindre man interessere sig for de allermest sleazy detaljer i Nils' perverterede liv). Alligevel forbandet underholdende læsning om en situation alle sleaze afficionados kender for godt (nåh? Red.). Jeg skreg af grin, keep on rocking! (Arrggh, jeg kom til at blande dansk og engelsk... Neutzsky-Wulff må ha' smittet mig!)

Ovesen (November 2000)

Mondo Frankos redaktør oplyser at bladet er udsolgt (fra Franks side forstås - måske kan du stadig være heldig at finde bladet i Fantask eller lign. boghandlere). Yderligere spørgsmål vedrørende bladet bedes henvendes til Mondo Franko.

Mondo Franko kan kontaktes gennem:
Frank Brahe. Hjortevej 41, Søften, 8232 Hinnerup. Tel: 86 91 19 23