DEN AMERIKANSKE FORBINDELSE
Science fiction film i et halvt århundrede

Søren Thomas; 179 p. S/H m. farveomslag, Paperback. Vejl. pris. 228,-
(2002 – Frydenlund) – ISBN: 87-7887-043-7
Siden sit gennembrud i 50erne har science fiction-filmen, i filmkulturhistorisk sammenhæng, nærmest levet en paralleltilværelse med den etablerede filmindustri og med egne op- og nedture. Opture fordi der har hersket perioder hvor filmenes popularitet afspejlede folks trang til fantastiske scenerier og utrolige beretninger fra mere eller mindre fremmede verdener, og nedture fordi genren ofte har været udskældt for at være effektsøgende, unuanceret og klichédomineret. Filmkritikere har i perioder hvor filmene har været mest civilisationskritiske og kulturpessimistiske modtaget megen ros, men især gennem de seneste to årtier, 80erne og 90erne, har filmene fået et ry for at være tomt effektmageri, idiotisk eskapisme og gennemprygling af gamle, udtrådte idéer. Film som Terminator 2 (1991), Independence Day (1996), Waterworld (1995) og The Postman (1997), modtog, med rette, kritik for at være indholdsmæssigt underernærede og spredte med deres abnormt store budgetter, og nærmest ikke eksisterende opfindsomhed, harme blandt alverdens kritikere.

Det eneste danske bidrag til litteratur om SF-film i mange år: Søren Thomas' Science Fiction film i et halvt århundrede, er en velskrevet, let forståelig og knap så højpandet og bedrevidende gennemgang af genren i de seneste 50 år. Bogen tager, med konsekvent afsæt i en ideologikritisk og tematisk analyse – samt synopser - læseren gennem fem kapitler (fra 50erne til 90erne) af science fiction-film. Analysen er konsekvent og ser konkret på hvorledes herskende politiske og kulturelle ideologier har formet genren, men kan i det lange løb virke unødvendigt repeterende (især i de passager hvor forfatteren kommer med egne synspunkter og konklusioner) samt noget unuancerede. F.eks. forbigås elegant film der ikke rigtig understøtter analysens tese. Star Trek: The Motion Picture (1979) og The Black Hole (1979) er glimrende eksempler på film der tog genren alvorligt - og havde didaktiske intentioner - i en periode hvor genren, i følge Thomas, kun var præget af stilistiske opvisninger i effektmageri – affødt af Star Wars: A New Hope (1977). Disse film forstår jo netop at kombinere post-ungdomsoprørets mere intellektuelt stimulerende fortællinger, med big budget effekter og eventyr der vil appellere til et yngre publimkum. På den positive side; Thomas fører altså den vinkel han har valgt til ende, om end den kan forekomme en smule snævert synet, ligesom bogen (næsten) er herligt fri fra den type faktuelle fejl der tit præger litteratur af denne type. ”85” overlever f.eks. ikke Alien 3 (1992). Alligevel skinner det virkelig igennem at den er skrevet af en entusiast, med oprigtig interesse i genren.

De største kritikpunkter, og det siger jeg ikke kun som genreaficionado, er det irriterende fokus på oplagte filmvalg og -selvfølgeligheder. Man kan her sige at Thomas med denne bog havde muligheder for at åbne læsernes øjne for mindre kendte genreperler og -eksperimenter, hvilket det meget overflødige og uklare afsnit ”En genre i forandring” – der virker som venstrehåndsarbejde i forhold til resten af bogens indhold - burde have givet plads til. I stedet konkluderer Thomas at genren i fremtiden kun vil bestå af sequels samt mere effektorienterede underholdningsfilm. Nuvel, men med ultra-selektiv oplysning, som den her præsenterede, er der jo ikke store chancer for at publikum vil opdage de 'smallere film' og alternativer til de internationalt markedsførte, kommercielle mastodonter. Et andet alvorligt kritikpunkt er bogens 'valg' af vestlige film af amerikansk afstamning eller delproduktioner – bogen burde faktisk have haft titlen: ”Amerikansk science fiction film i et halvt århundrede”. Fravalg og udeladelse af genremilepæle fra England (f.eks. Quatermass-serien eller The Damned (1963)) eller østblokkens og asiens imponerende SF-produktion, er irriterende og eliminerer et perspektiv i analysen der kunne have været interessant og usædvanligt. Ligeledes er billedmaterialet af virkelig dårlig og varierende kvalitet. Flere af bogens stillfotos er præsenteret så ringe, at de ikke engang havde været et sjetterangs fanzine værdigt.

Foruden de nævnte fem kapitler og det vage og konkluderende ”En genre i forandring”, består bogen af en overflødig ”Science fiction filmens Top Ti”, hvor forfatteren har valgt 10 film ud fra ”(..) de typer intriger, som genren overvejende har koncentreret sig om.” hvorefter han nævner at The Day the Earth Stood Still (1951) og The Abyss (Dybet) (1989) er udeladte ”(..) idet den frygt for atomkrig, som var inspirationsgrundlaget, ikke længere er aktuel.”. Aktualitet kan vel ikke regnes for en faktor med de parametre han netop selv har opstillet? Bogen indeholder desuden en glimrende og inspirerende litteraturliste inddelt i Opslagsværker, Historiske værker, Værker om enkelte film, Analytiske værker, Tidsskriftartikler, samt en Selektiv filmografi med credits, evt. danske titler, som supplement til originaltitlerne der er brugt bogen igennem. Men det irriterer at med mindre skrifttyper, kunne denne del have inkluderet mange af de titler der åbentlyst mangler i bogen. Idet at de sidste leksikale kapitler er de mest anvendelige, selvom selve analysen afslører overblik og konsistens, er bogen et udmærket værk for den marginalt engagerede filmgænger, mens folk med indgående indblik og kendskab til genren, bør gribe fat i en eller flere af litteraturlistens glimrende værker.

Forfatteren, foredragsholderen - og cand.phil. i filmvidenskab - Søren Thomas' omfattende viden om science fiction-filmgenren, har tidligere resulteret i filmskriverier for bl.a. UFO-tidsskriftet UFO-vision (udgiver SUFOI) og medvirken i tv-programmet ”Kvit eller dobbelt” – med genren som speciale.

Vang (maj 2002)