MOERCHS MACABRE VERDEN
sCatter no. 2
Red. Jesper Moerch
Vejl. pris 50 kr., 54 sider, A4 sort/hvid med farveomslag.
Når sCatter II tages i hænderne første gang får læseren straks indtrykket af at sidde med noget af det bedste, som den danske filmjournalistiske undergrund kan præstere. Et yderst professionelt og lækkert layout præger bladet samtidigt med, at den rigtige underground-stemning bibeholdes. Bladet er syltet ind i flotte (sorthvide) fotos og opsætningen af tekst og billede lader ingen ønsker tilbage. Det er på en gang tilpas overskueligt til at være læseværdig og tilpas anarkistisk til ikke at tage sig en millimeter pænere ud, end materialet generelt fordrer. Forsiden er således en fotokollage over bladets indhold, og det er en af de mest hårdkogte undertegnede mener at have lagt øjne til længe.

Kvalitetsindtrykket fastholdes når listen af bidragsydere gennemgås. Af den fremgår det nemlig, at flere kompetente anmeldere kendt fra en lang række andre fanzinesammenhænge har bidraget med materiale, og man kan ikke lade være med at skrue forventningerne endnu et hak op.

I sit valg af emner favner redaktør Moerch og hans skribenter ganske vidt uden dog at forlade det tematiske felt imellem art-house, horror, sci-fi, splatter og anden exploitation, og det er med til at opretholde fornemmelsen hos læseren af en rød tråd, og derfor fremstår sCatter generelt ret sammenhængende. En gennemgang af alt materiale i bladet bliver her for omfattende, og derfor må vi nøjes med at opridse, hvad bladet i hovedtræk indeholder.

En af sCatter IIs bedste features er den grundige artikel om selskabet Mondo Macabro, der som navnet antyder, har specialiseret sig i at udgive særprægede og ikke mindst obskure titler, som indtil videre har været overset eller uopdrivelige. Euro-trash fans vil utvivlsomt nikke genkendende til navne som Jess Franco og Sergio Corbucci, men selskabets virkelige styrke er måske først og fremmest satsningen på film fra en række lande, som ikke er så almindelige i filmsammenhæng: Mondo Macabro udbyder titler fra så eksotisk klingende steder som Indonesien, Argentina og Mexico. Udover et interview med hovedmanden bag selskabet, Andy Starke, får læseren serveret en række kompetente anmeldelser af selskabets vigtigste output og lur mig derfor lige, om ikke én og anden læser får blod på tanden og bestiller et par af de interessant klingende titler.

Når vi er ved det mere “klassiske” stof, så har Lars Jensen bedrevet et fint lille interview med the godfather of gore Hershell Gordon Lewis. Det fremgår dog ikke helt klart, om hr. Jensen selv har interviewet Lewis, eller om interviewet er stykket sammen af andre interviews. Lars Jensens lyriske stil er karakteristisk og kulørt, men ikke desto mindre klar og letlæselig. Artiklen følges endvidere af en serie anmeldelser af Lewis' hovedværker og tjener derfor som en glimrende introduktion til manden og hans film. Faktisk er det noget af det bedste, som undertegnede mindes at have læst fra Lars Jensens hånd. Derfor er det også ekstremt ærgerligt at korrekturen hér har glippet, og at man får et afsnit serveret to gange.

Mindst lige så informativ er Jesper Moerchs artikel om Star Wars: The Holiday Special (1978). For dem, der aldrig har hørt om denne mega-stinker, drejer det sig om en tv-episode sat i Star Wars-universet med flere af de kendte karakterer, men helt igennem plat, uudholdelig, pinlig og kedelig. Som også artiklen gør opmærksom på, så skulle det efter sigende være George Lucas' største ønske at destruere alle kopier af dette show, så det for altid kunne forsvinde, og man forstår ham egentligt ganske udmærket!

Overfor Moerchs artikel melder der sig dog to indvendinger: for det første havde undertegnede gerne hørt lidt mere om den pirat-dvd, der udgør grundlaget for anmeldelsen. For det andet kommer Moerch med en sær udtalelse i brødteksten, der må være en tanketorsk: Moerch hævder nemlig hér at ”… den rigtige Star Wars-trilogi er omsider udkommet på DVD”. Som alle ved, er det naturligvis ikke tilfældet. Det, der er udkommet, er en forvanskning af den ”rigtige” trilogi, der er blevet både politisk ”korrektiviseret” og ikke mindst bøffet op med computergrafik, der overhovedet ikke fungerer sammen med de originale billeder. Altså en udgivelse som ingen virkelig fan burde eje.

Heldigvis er det altså ikke kun de ”gode gamle dage” som sCatter II handler om: af helt nyt stof kan nævnes et interview af Peder Pedersen med den danske filmfotograf Marcel Zyskind, der er ved at oparbejde et solidt ry i udlandet, en artikel af Kenneth Eriksen om Olaf Ittenbachs nyeste projekt og en artikel om et endnu ikke realiseret hollandsk nazi-zombie filmprojekt ved navn Worst Case Scenario. Disse artikler giver bladet en mere nutidsorienteret profil.

Af nyt stuff bør også nævnes de to artikler om japansk film; henholdsvis en artikel om Takashi Miike af Moerch selv og en længere artikel om instruktøren Higuchibsky af førnævnte Mikael Graaberg. Hertil kommer en særsektion af anmeldelser af forskellige asiatiske titler. Vægtningen af asiatiske film står endvidere i fin overensstemmelse med den indædte vrede, som redaktør Moerch i en ledende artikel retter imod den amerikanske filmindustri og dens mani med genindspilninger af både amerikanske klassikere og ikke mindst nyere ikke-amerikanske genrefilm. sCatter II gør noget ved sagen og kigger på the real stuff.

Men det er nu ikke kun japanske film, som anmeldes i sCatter II: bladet afsluttes med en mere generel anmeldelsessektion, og sådan noget er naturligvis altid hyggelæsning for enhver filmfreak. Mere af den slags tak!

Kun to af bladets artikler holder ikke helt same høje standard som resten af bladet. Det drejer sig om Peter Nielsens artikel om Robert Shaw, skuespilleren kendt fra ikke mindst Dødens Gab (1975). Artiklen er desværre en temmelig tør omgang, som bærer for meget præg af at være forfattet på baggrund af engelsksproget litteratur. Dette har flere steder medført en lidt uheldig sproglig opsætning, og sammenlignet med bladets andre artikler fremstår den både for lang og for ugennemarbejdet. Heller ikke Mikael Graabergs artikel om Hellboy (2004) holder helt kvalitetsniveauet og er for episodisk og for overfladisk til virkelig at stå distancen.

Sammenfattende kan det konkluderes at sCatter IIs brede fokus, der ikke sjældent retter sig imod nutidige produktioner og nye kvalitetsudgivelser, gør bladet dejligt fri fra overdreven nostalgidyrkelse og giver det en mere fremadrettet profil end de fleste nyere danske fanzines. Dette faktum gør, sammen med det fine layout og de kompetente skribenter, at det ikke er helt urimeligt at kalde sCatter en slags arvtager efter de hedengangne blade Inferno og Absurd, men med sin egen charme og med kvalitet som varemærke.

Jens Hollesen (februar 2005)

sCatter kan erhverves hos redaktøren Jesper Moerch på email: moerch@post8.tele.dk