PRÆDIKEN TIL DE ALLEREDE OMVENDTE?
sCatter #1, Marts 2004
Red.: Jesper Moerch
Vejl. Pris: 50,-. 52 sider, A4-format, S/H m. farveomslag.
Skribentveteranen Jesper Moerch, der tidligere har skrevet for bl.a. Inferno og Absurd, debuterer som fanzineredaktør med det utroligt flotte, men indholdsmæssigt ujævne sCatter. Bladet kan bedst betegnes som et øjebliksbillede på, hvad der pt. interesserer redaktøren og er fedt for ham! Denne ”snapshot”-tilgang til fanzineskriblerierne er tidligere set i blade som Mondo Franko og Stay Sick! Magazine. Disse blade har oven i købet gjort en dyd ud af den løse form, og der diskes entusiastisk op med skriblerier om tegneserier, madopskrifter, musik, film, boganmeldelser, radio, mode, koncerter og naturligvis film. Emnerne er ofte så vidt favnende, at bladene ligner livsstilsmagasiner for nørder. Således også med sCatter. Bladet er godt nok primært centreret omkring filmstof, men bevæger sig også på fremmede mediers territorium med artikler om punkrockerne fra The Misfits.

Ud over redaktøren selv har Peder Pedersen og Peter Nielsen bidraget med tekster til bladet. Ud over to interviews (instruktøren Meier Zarchi og filmplakatkunstneren Drew Struzan) indeholder bladet en længere og ret omfattende artikel om Takeshi Kitanos-filmunivers – bladets bedste tiltag og fint supplement til DVD-anmeldelserne af en række asiatiske DVD-skiver. Desuden kan man læse om hvordan zombienarkomanerne Christian E. Christensen og Jesper N. Christiansen forsøger at stable Danmarks første rigtige film med levende døde på benene. Ud over en håndfuld boganmeldelser af filmbøger dækkes En kvinde ser rødt (I Spit on Your Grave, 1977), Evil Dead-DVDen (Book of the Dead Edition) og House of 2000 Corpses (2003). Desuden får vi den sædvanlige gang korte DVD- og VHS-anmeldelser, samt et par Easter Eggs fra DVD-fronten.

Helhedsindtrykket ødelægges lidt af det faktum, at sCatter mangler en rød tråd eller nogle gennemgående temaer, der binder bladet sammen og gør det en smule mere helstøbt. Entusiasme er desværre ikke nok. Selv DVD-anmeldelsessektionen, som Moerch også selv gør opmærksom på, virker tilfældig, og det er en skam, at han ikke bruger noget mere plads på mere fokuserede afsnit som fx ”Rædslerne fra øst”, der griber fint fat i en række asiatiske gys på DVD. Man sidder lidt med følelsen af, vi har set det hele før, hvilket vi for så vidt også har i fanzines som Stay Sick! Magazine, Absurd og Inferno. Disse virker (i hvert fald ved første øjekast) dog mere afklarede omkring deres formål og skriver langt mere målrettet til en bestemt målgruppe. I lederen fortæller redaktør Jesper Moerch, at bladets titel, der i øvrigt er lånt fra en pressemeddelelse for George A. Romeros Latent Image-selskab, er metafor for indholdets struktur, der bevidst sigter så bredt, at det nærmest falder fra hinanden. Det kan diskuteres, om lederens pointe blot er efterrationalisering fra Moerchs side, men personligt kan jeg ikke forestille mig, at den ret så kompetente herre bevidst har forsøgt at skabe så fragmenteret og løst indhold helt fra starten. Men skulle det være tilfældet, må projektet siges at være særdeles vellykket. Alligevel synes jeg ikke bladets bredde kan forsvares helt så let. Da udgivelsesraten tilsyneladende hverken er månedlig eller halvårlig, indeholder bladet ganske enkelt for megen spredt fægtning. Havde man hver måned kunne læse om DVDer fra redaktørens hylde, kunne Moerch givetvis have fulgt godt med, men følges der ikke op på den slags, tager tingene sig en smule formålstomme og løse ud. Temaer og fokusartikler + tilhørende anmeldelser kunne stramme op på dette, og så kunne man glæde sig til det halvårlige fix, hvor splatter- og psykotronica-maestro Moerch kunne overraske med et af sine gennemarbejdede temaer. Well, denne fan håber at Moerch tager (lidt af) kritikken til sig, for med lidt mere stringent redaktionel linje kunne sCatter godt blive det bedste fanzine på dansk.

Synes indholdet noget inkonsistent, kan man bestemt ikke sige det om formen. Æstetisk er bladet simpelthen en fornøjelse og giver layoutmæssigt baghjul til ALT, hvad vi tidligere har set på fanzinefronten. Der er kælet for en gennemgående form og tone, og på trods af manglende sidetal (hvorfor!?) er det forholdsvis let at navigere i bladet. Ikke mindst ved hjælp af små vignetagtige ikonogrammer, der præcist fortæller, hvad du kan finde på siden, du sidder med. Blandt mine favoritter hører DVD-skiverne, der er kantede som rundsavsklinger, tilsat et ordentligt skvæt ketchup og videobåndet placeret i en zombiehånd - ”VHS - mesterværker, glemte perler og gammelt lort på bånd!”, lyder følgeteksten meget passende. Desuden er artiklernes baggrunde virkeligt flotte. Især Evil Dead-artiklens skovbaggrund fanger den helt rigtige stemning fra filmen. Flot!

sCatter er et blad, som i høj grad vil stå og falde med dets distribution. For hardcorefans er der ikke meget nyt at komme efter, og det kan da også være en smule trættende igen igen igen at læse om Meir Zarchis eneste nævneværdige og kontroversielle film (faktisk næsten mandens eneste film overhovedet). Raimis mesterværk Evil Dead er der (næsten) skrevet nok om, og sammenhængen mellem Rob Zombies House of 1000 Corpses og Hoopers Motorsavsmassakren-film skal man have været både blind og døv for ikke at have opdaget blot ved at se på biografplakaten. Det hele er dog så velskrevet, at jeg personligt ikke kan tillade mig at brokke mig. Det er distributionen der bekymrer mig lidt. Trods bladets flotte ydre og dermed kæmpe potentiale har jeg på fornemmelsen at sCatter stort set kun kommer ud til den sædvanlige snævre inderkreds af sammenbidte nørder. Jeg håber at jeg tager fejl i denne formodning. Kommer bladet derimod ud til spirende entusiaster blandt den nye generation af splatterfans, er der vel kun at sige ”Mission Accomplished” til hr. Moerch.

Caspar Vang (september 2004)

sCatter kan erhverves hos redaktøren Jesper Moerch på email: moerch@post8.tele.dk