GODNATLÆSNING FOR HÆRDEDE FILMFREAKS
Psychotronic Video Guide, the
Michael J. Weldon; 646 p. S/H m. farveomslag, Paperback. Vejl. pris. 296,-
(1996 - Titan Books) - ISBN: 1-85286-770-1

For filmfreaks som har læst filmbladet Psychotronic Video Magazine (Ed. Michael J. Weldon) og samme forfatters "legendariske" The Psychotronic Encyclopaedia of Film, kommer det ikke som nogen overraskelse, at Weldon bliver betragtet som USAs førende autoritet på området "b-film" og "trash movies". Hans evne til at formidle sin kærlighed til filmmediet kan diskutteres, men det kan den ildhu og entusiasme hvormed han fremhæver enkelte suspekte titler, instruktører eller filmserier ikke.
Hos Weldon er der ingen reference grundlag de enkelte film imellem, og det er sjældent at han sammenligner værker. Derfor bliver hver enkelt film bedømt og anmeldt for dens egne kvaliteter og ikke for en evt. referentiel værdi, hvilket bevirker at Weldon deler roser ud til film i alle genrer og med alle typer budgetter. Læseren bør også "nulstille" sin "gode" filmsmag, da alle film i Weldons øjne er potentielt lige, hvilket sådan set giver et glimrende udgangspunkt for anmeldelse af film, som traditionelt bliver betragtet som mindre lødige.

Psychotronic Video Guide (PVG herefter) består af over 9000 "anmeldelser" fra mere eller mindre suspekte film genrer, og selv om bogen dækker alt fra mainstream til no-budget, er det naturligvis en tendens til at Weldon dækker de sub-genrer som han selv betegner som "psychotronic", "underground" og lign. Det være sig nudist film, kung-fu, spaghettiwesterns, JD (juvenile delinquent film), blaxploitation, nazisploitation og WIP (women in prison film). Filmanmeldelsernes længde varierer fra et par få linjer (temmelig overflødigt efter min mening) til 2/3 spalte (der er tre spalter på en side). Ud over anmeldelserne strøer Weldon om sig med aforismer i små afsnit som har titler som "AIP" (som forfatteren nævner som den vigtigste udgiver af psychotronic film), "The Falcon Series", "Mondo Movies", "Ronald Reagan", "Silents", "Lone Wolf Series" og lign. Disse små afsnit er meget overfladiske, korte og fungerer nærmest ikke som andet en adspredelse mellem film anmeldelserne og appetitvækker til yderligere filmoplevelser.

Det første indtryk man får af Weldons bog, er at han spænder bredt og kommer ud i (af)krogene af selv de mest obskure sub-sub-sub-genrer, men desværre holder illusionen af overblik og gennemarbejdet uundværligt filmværk, ikke helt i længden og det er, sammen med en vis overfladiskhed i anmeldelserne, en masse små irriterende småfejl, inkonsekvens og ukorrektheder, som ødelægger det mest positive helhedsindtryk af bogen. PVG er desværre ret inkonsekvent mht. valget af film. Dette ville være ok, hvis værket var tilknyttet en opdaterbar database, men det ødelægger overskueligheden at Weldon flere gange inkluderer sequels uden at anmelde originalen. F.eks. er Aliens og Alien3 er omtalte, men at bogen udelader Alien, som både er den mest interessante for den ny udklækkede filmfreak og den ældste af filmrækken, er ret mystisk. Ligeledes anmelder han Basket Case 2 + 3, men ikke nr. 1, som han alligevel nævner som sin 80er favorit nr. 1 (!). For at gøre forvirringen komplet indeholder nogle anmeldelser direkte usandheder. Et eksempel er Aguirre, The Wrath of God. Jeg citerer: "It was the international hit that made him (Kinski) a star (..) but Kinski, as Don Lope de Aguirre, doesn't even appear until near the end". Sikke noget vrøvl. Kinski er naturligvis med i hele filmen, da han fungerer som filmens protagonist. Senere i samme anmeldelse: "Burden of Dreams (1982) is about the making of the film". Igen noget vås. Og hvis man ser under Burden of Dreams, bemærker Weldon (?) ganske rigtigt at filmen er baseret på optagelser af Fitzcarraldo (82). Bogen indeholder også en del "stopklodser" som kan give læsere grå hår alt for tidligt. Hvis man slår Luigi Cozzis Contamination op henviser bogen til den Amerikanske titel ("Contamination: See Alien Contamination"), når man så gør det, opdager man at denne titel ikke findes i bogen. Igen hvis man f.eks slår Francos Bay of Blood op, henviser bogen til filmens Aka. Twitch of the Dead Nerve ("Bay of Blood = Twitch of the Dead Nerve"). Når man så bladrer om til Twitch of the Dead Nerve opdager man at denne film slet ikke er anmeldt i bogen. Om dette er tilsigtet er jeg lidt i tvivl om, da bogen flere steder skriver (see titel navn) efter filmen, men her blot sætter lighedstegn (=) mellem titlerne. At filmen så overhovedet er inkluderet i værket, finder jeg absolut overflødigt. Weldon bemærker dog i indledningen, at disse film kan findes i hans bog The Psychotronic Encyclopaedia of Film. Alligevel mener jeg at de stadig er overflødige her, da han kunne nøjes med at forklare at de fleste film som ikke er inkluderet i denne, sandsynligvis kan findes i den første. Og at de to værker glimrende supplerer hinanden.
Man kan naturligvis også argumentere for det urimelige i at afbillede plakater fra film på bogomslaget, som bogen ikke har egentlige anmeldelser af (It Conquered the World og Lust Seekers). Det svarer lidt til at sælge cornflakes i guldkorns pakker.

Bagerst i bogen er inkluderet et instruktør og skuespiller indeks, som dog ikke er særlig brugbart, eftersom sidetallene ikke refererer til nogen bestemt film, men blot er den pågældende side hvor vedkommende er nævnt. F.eks. giver et opslag på Roger Corman, 134 henvisninger til sidetal (uden titler!!), værsgo' at gå i gang. Weldon inkluderer også en praktisk mailorder liste over selskaber som sælger "psychotronic" movies, som f.eks. Sinister og Something Weird. På plussiden indeholder bogen masser af productionstills, posters, teaser-reklamer og lobbycards, som er gengivet i rimelig kvalitet. En farvesektion midt i bogen ville naturligvis være at foretrække, men dette ville også presse prisen op.

Som læser er man aldrig i tvivl om at Weldon primært henvender sig til den uprøvede eller aspirerende horror og trash fan, eftersom filmen egentlig "bare" består af leksikal information, trivia og ultra korte plot synopsis til diverse film. Bogen er også mest brugbar for amerikanere og filmfreaks som er fanget i den onde Hollywood cirkel. Weldon omtaler, meget ofte, europæiske film som totalt ukendt, og dette konstante "forsvar" af europæisk filmkultur, er tydeligvis udelukkende henvendt til den amerikanske ungdom. Et glimrende eksempel er afsnittet "Art" Movies: "Don't discount so-called foreign "art" features just because you've met jerks who patronize and condemn what you like. Many of the most challenging or shocking movies that broke sex, nudity, and political taboos were foreign". Alligevel vil den mere erfarne fan finde bogen interessant som "hyggelæsning" da den på trods af sine mangler, indeholder en masse interessante observationer fra forfatteren og rummer masser af inspiration til yderligere mærkelige filmoplevelser. Og det er måske bogens største problem og fordel. Den fungerer bedre som appetitvækker, end et egentlig opslagsværk, hvorfor den mere velbevandrede buff, let kan finde dens korte anmeldelser ganske overflødige og andre igen ganske mangelfulde.
Alligevel vil jeg personligt ikke tøve med at anbefale bogen, da den sammen med Chas. Baluns snuskede lommebøger og den Hoffman's Guide to SF, Horror & Fantasy Movies, hører til i den ende af samlingen, som har inspireret mig til flest besynderlige filmoplevelser. Og det kan jeg garantere at den også vil gøre for andre læsere, både af den prøvede og uprøvede slags.

Vang (marts 2000)