REDAKTØR LARSENS ERINDRINGSMASKINE
Obskuriøst #9 Vinter 2004/05
Red. Henrik Larsen
Vejl. Pris 30,-, 32 sider, A4 sort/hvid
”Tidsskrift for psykotronisk arkæologi” kaldes Henrik Larsens særprægede fanzine på forsiden af det seneste nummer, Obskuriøst #9. Formuleringen dækker over en dybt personlig og nærmest manisk ultra-nostalgi omkring gamle sager, der befinder sig i popkulturens periferi, samt en minutiøs undersøgelse af ALT, som redaktøren finder nævneværdigt. Med andre ord er der altså tale om en slags hukommelsesudkrængning og udstillingsvindue af de mere eller mindre nævneværdige ting, der i De gode gamle dage har fyldt nok i Henriks hverdag. Og der er nærmest ingen grænser for, hvad redaktøren kan få formet eller forvandlet til en artikel. Hvor fokus i tidligere numre har været på filmstof, fylder materiale om musik- og bogomtaler lovlig meget i det seneste blad.

I Obskuriøst #9 krænger redaktør Henrik Larsen altså for niende gang sin privatsfære og personlige interesser ud for læserne. Fanzines har altid været kendetegnede ved deres personlige stil, hvor man ofte kom en smule for tæt på redaktørerne eller skribenterne, men i denne henseende må Henrik Larsens blad siges at være ekstremt. Intet er for privat, personligt eller irrelevant til at blive taget under kærlig behandling i Obskuriøst, hvor Larsen med nærmest terapeutisk begejstring beretter om enhver ting, der de sidste mange årtier har befundet sig indenfor redaktørens interessesfære. Når det er bedst er det ret underholdende, men ofte tager det karakter af at være en smule egomant og selvudleverende.

På nær omslaget og Søfte-collagen, der er udarbejdet af sCatter-redaktøren Jesper Moerch, er layoutet sådan cirka den samme minimalistiske skrabestil som de tidligere numre: Tre-fire tætskrevne spalter og ingen dikkedarer. Indholdsmæssigt ser det dog som nævnt en smule anderledes ud. På film/tv-fronten lægger Obskuriøst #9 ud med ”Alain Delon – Et strejf af galskab og charme”, Michael Porels charmerende, men ret ukritiske, artikel om ”Frankrigs måske mest folkekære og feterede skuespiller”, og niveauet holdes i Erling Søbys artikel om den ”glemte” BBC Two-serie Not the Nine O'Clock News. Herefter beretter redaktøren og Søby om en række Tarzan- og relaterede junglebøf-film. Desuden bliver der plads til DVD-anmeldelser og en reportage fra et af de superhemmelige skribenttræf i Søften.

Ud over rækken af artikler og anmeldelser, der er nogenlunde fornuftigt struktureret, præger det notat- og dagbogsagtige i høj grad bladet. Enhver form for interesse eller begejstring skal videregives: Nu har redaktøren fundet en stak gamle bøger, været til koncert eller fundet fire supersjældne vinyler svinebilligt. I undertegnedes øjne er den slags helt upassende til et fanzine - i hvert fald i det omfang, det tager her – og hører nærmere hjemme i en weblog (se links nederst på siden). Men stik imod, hvad man skulle tro, behøves oplevelserne (eller den psykotroniske arkæologi som redaktøren kalder det) overhovedet ikke være særlig obskure eller mærkelige for at finde vej til bladet. Vegas John Cale-koncert, der overhovedet ikke er spor besynderlig eller suspekt, og i øvrigt rigeligt dækket i dagspressen, erstatter således lederen. Cale-artiklen er startskuddet på den halvdel af materiale, der ikke handler om film. Mere musik får vi i artiklen ”Tidsrejse til Trashland”, en særdeles ømfindtlig og personlig fortidsoplevelse, hvor diverse 80'er-heavy-minder og oplevelser blæses op til urokkelig kulturkanon. I hvert fald hvis det stod til redaktøren. Oven i hatten får vi et interview med metalbandet VETO, en række heavy-anmeldelser og et par greatest-of-heavy-lister. Larsen har såmænd også været på bogudsalg, hvilket bliver til en tre-siders artikel. Helt af sporet kører Redaktør Larsens trang til at genopleve fortiden i ”Festivalminder”, en slags hybrid mellem retroaktiv gonzo-journalistik og et flæbende identitetsprojekt, hvor redaktøren genoplever Roskilde-festivallerne fra 1988 - 1992. Skal vi da partout have at vide alt, hvad den mand har oplevet? Åbenbart. Så hvad bliver det næste mon? Top10-liste over snakketøjet på antikvariaternes indehavere? Greatest hits over indkøbsture i Irma eller popkulturarkæologi i Nettos spotvarer? Undertegnede kan næsten ikke vente med at høre om indholdet af den mystiske rodekasse hr. Larsen har fundet og tømt på sin seneste tur på loftet. Well, jeg skal ikke lade suspensen slå jer ihjel: redaktøren afslører selv på sin weblog, at næste nummer kommer til at indeholde en artikel om de mærkelige kioskserier, der plagede os i et par årtier i slutningen af sidste århundrede og nu (uhadada…) er ved at forsvinde fra hylderne. Som Larsen så nydeligt udtrykker det: ”Glemmer du, så husker Obskuriøst.”

Det sjovt betitlede ”Slam og Slagger” har gode og informative omtaler om fanzines og andre ting der bør interessere læsere af et (film)tidsskrift. Men generelt er sigtet for snævert og indforstået til at tiltale andre end de mest ukritiske læsere. Og det er synd, for som det mest akavede og for Obskuriøst ganske usædvanlige, men også bedste, indslag, ”DVD derude”, afslører, er Henrik Larsens, i kraft af hans præcise, afmålte og alligevel farverige sprog, nok fanzine-scenens bedste skribent. Leverede Larsen en så god oversigt af DVD-nyheder hver måned, stod jeg gerne i kø ved kiosken for at få et eksemplar. Som det ser ud, er det dog kun en lille del af et meget broget og rent indholdsmæssigt ret skizofrent blad. Redaktøren bliver i mine øjne nødt til at gøre op med sig selv, hvilken linje der skal følges. Og så må læsere, der ikke vil stille sig tilfreds med, at det virker som om redaktøren skriver blad for sig selv og en håndfuld venner, ligeledes gøre op med sig selv om bladet fortsat er noget for én. Som filmfanatiker har undertegnede i hvert fald brug for et stærkt incitament til at læse bladet og pt. ser det ikke ud til, at det er indholdet, som gør bladet attraktivt. Og så skal man være overordentligt interesseret i Henriks person for at finde bladet interessant.

Her bør et tiltag, som vi godt nok havde lovet at anmelde, men aldrig fik gjort (undskyld, Henrik), nævnes. Et af de radikalt anderledes tiltag på fanzine-fronten var Obskuriøst CD-udgivelse nr. 1 fra 2003 (se mere her: www.cultmovies.dk/obskur/obscd01.htm), hvorpå Henrik Larsen i tilbagelænet tempo og med overlegen stemmeføring berettede om dette og hint fra filmverdenen og de mørkeste afkroge af populærkulturen. Indholdet består af en række utrykte Obskuriøst-anmeldelser, som får en noget usædvanlig behandling af redaktøren. Desværre var tiltaget ikke en videre succes og efter et meget begrænset oplag valgte Larsen ikke at brænde flere skiver.

Er man i øvrigt yderligere interesseret i Henrik Larsens blad, kan man læse om dette og tidligere numre på www.cultmovies.dk/obskur/, hvor man også kan bestille bladet. Skulle man have lyst til at kigge mere med i redaktørens hverdag, kan man finde en ny weblog her: www.cultmovies.dk/obskur/obsblog/ samt en gammel weblog her: www.cultmovies.dk/obskur/obsblog/oldblog.htm

Caspar Vang (februar 2005)