SORT/HVID, MEN IKKE FARVELØS!
Obskuriøst #5/6, Juni 2003
Red. Henrik Larsen
Vejl. Pris: 50,-, 46 sider, A4 sort/hvid
Hvor Obskuriøst#5/6 tidligere har gjort sig bemærket ved en høj udgivelsesrate, forholdsvist få sider og et layout i farver, har Obskuriøst#5/6 nu sadlet om, og vil fremover udkomme i et tykkere tykkere format, men med færre årlige numre. Samtidigt er det af økonomiske årsager også slut med farvetrykket: Beslutningen er forståelig, og måske endda også den mest fornuftige: Godt nok mister Obskuriøst#5/6 lidt af sit layoutmæssige særpræg, men til gengæld føles det mere "rigtigt" at sidde med et 50 siders blad i hånden, frem for de tidligere papirtynde udgivelser, og det forekommer rimeligt at tro, at Obskuriøst i denne form er bedre rustet til fremtiden.
En så voldsom udvidelse må naturligvis få konsekvenser for udgivelsesraten, men i lederen proklamerer redaktør Henrik Larsen (HL), at bladet fremover – hvis muligt – vil udkomme ca. 2 gange om året, så helt skidt ser det altså ikke ud. Lad os håbe, at det lader sig gøre, for indtil nu har Obskuriøst nemlig været noget så enestående som et nogenlunde regelmæssigt foretagende, og det er ikke en kvalitet vi er alt for forvænte med på den danske fanzinefront.

Med Obskuriøst#5/6 som det hidtil meste helstøbte in mente, er spørgsmålet nu hvorvidt Obskuriøst#5/6 kan klare hamskiftet uden problemer. En hurtig gennemløbning af indholdsfortegnelsen viser i hvert fald, at Obskuriøst#5/6 i højere grad end tidligere satser på at komme bredere omkring den obskuriøse fankultur og inkluderer denne gang betydeligt mere om tegneserier og bøger, end vi er vant til. Sikkert ikke nogen uklog satsning, idet de fleste samlere jo har svært ondt ved at begrænse deres mani til blot et medie og i hvert fald undertegnede spår, at den nye bredere linje vil møde opbakning blandt køberne generelt – dog med fare for at bortskræmme de helt hardcore filmentusiaster, der ingen interesse har i trykte medier.

I to større artikler påtager HL sig igen rollen som interviewer, en rolle vi i forskellige bladmæssige sammenhænge har kendt ham i tidligere og det er tydelig, at han føler sig veltilpas i denne særlige journalistiske disciplin. Først præsenteres vi for en samtale med en tysk kvindelig egyptolog, med en særlig interesse for Kleopatrafilm (og det er da obskurt!), Ideen om at inddrage nye kompetencer ind i en dansk fanzine-sammenhæng er tilmed både tiltrængt og velkomment, og det er givetvis en vinkel hvormed Obskuriøst i fremtiden kan angribe med interessant udbytte. Om der så i tilfældet her er så meget at hente, som man kunne håbe, er naturligvis op til den enkelte at afgøre; undertegnede følte i hvert fald, at der ikke kommer så meget nyt op under solen, som man kunne have håbet: Artiklen er mest af alt en løs gennemgang af en række film, samt en sporadisk gennemgang af hvordan Kleopatra er blevet fortolket i forskellige sammenhænge, Naturligvis er dette ikke uinteressant, men det er tydeligt at vores tyske ekspert ved mere om Kleopatra end om film generelt, og at hendes ærinde mere er Kleopatraskikkelsens forskellig fortolkninger end det specifikt filmiske. For en ordens skyld bør også nævnes, at en kort filmografi efter artiklen kunne have forøget dens overskuelighed og informative værd.

Hernæst "interviewer" HL Frank Brahe – kendt for så svinske udgivelser som Mondo Franko, Ultimo Mondo Franko, Franks hermetiske garage + et par halvhemmelige blade, han har udgivet med kultforfatteren Erwin Neutzsky-Wulff (der heller ikke er ukendt i obskuriøse sammenhænge – men mere om det senere). Derudover har Frank Brahe også skrevet eller leveret materiale til de fleste udgivelser på det danske fanzinemarked. Bemærk dog, at der her snarere er tale om en samtale (som overskriften også ærligt siger) end et standardinterview. Obskuriøst har – i sammenhæng med Stay Sick – udviklet en tradition med at skrive om danske fanzines, dvs. en slags fanzine om fanzine, som i hvert fald undertegnede finder både interessant, underholdende og væsentligt. For fanzinekulturen er et særligt fænomen, der på forunderlig og anarkistisk vis har formået at hæge sig fast i kanten af den danske bladmarked: En dybere forståelse af den entusiasme, der ligger bag, kan kun bidrage til, at læserne bliver mere kvalificerede, og at skribenterne bliver klogere på dem selv.
Men i stedet for et interview, der skærer ind til benet, er der altså mere er tale om en venskabelig samtale, og det er altså ikke helt så interessant for os læsere, som det kunne være: I stedet for at høre om hvilke bøger redaktøren og Brahe kan blive enige om er gode, og hvilke mystiske skikkelser og religiøse varianter, de finder interessante, ville det have været mere interessant at høre om Franks film og om hans baggrund og bevæggrunde, men det er vel hvad der let sker, når venskab og journalisme blandes.
Tilbage står indtrykket af, at man kan godt "klemme" lidt mere ud af Frank Brahe, hvis bare man trykker til, men det det undlader HL altså, og resultatet er, at vi må undvære de helt saftige overskrifter. Et mere stringent interview ville uden tvivl have været mere oplysende, end… lad os sige det som det er: En gang venskabelig, lidt selvfedt og gensidig rygklapperi mellem to entusiaster og hobbyredaktører: Helt som det skal være mellem to bekendte, men ærlig talt ikke skide interessant for andre.

I sin tid gjorde HL sig først og fremmest bemærket ved en serie dybe og grundige artikler i Absurd og hedengangne Mondo Franko, men har generelt i Obskuriøst#5/6 valgt en lidt anden, kortere stil i sine egne bidrag. Dette skyldes formodentligt den krævende stilling som redaktør, men det er lidt trist ikke at få de lange velskrevne artikler vi var (for)vænt med før i tiden. Til gengæld har HL så været i byen og hyret kompetente skribenter til at levere denne type vare.
Uncuts egen Caspar Vang har begået en artikel om Quatermass-filmene og trofaste læsere vil opdage, at de har fået den 1.halvdel igen, idet den allerede blev trykt i Obskuriøst#4. I betragtning af det nye layout og den udvidede plads, virker beslutningen om at genoptrykke første del rimelig. Artiklen er en gennemgang af de tv-serier og film, der omhandler den stakkels plagede professor Quatermass – et originalt britisk bidrag til science fiction-universet. En grundig gennemgang krydret med skarpsindig betragtninger både omkring genre såvel som filmene generelt. Mere af den slags tak!
Thure Munkholms (som ligeledes er Uncut'er) artikel "Når originaliteten stadig skimtes" glimrer såvel ved velskrevenhed, som originalitet og reel nyhedsværdi. Thure gennemgår et kuldsejlet polsk science fiction filmprojekt, en historie, der vidner om en films tilblivelse (og skrinlæggelse) i et spændingsfelt mellem kunstnerisk integritet og realpolitik i det gamle Østeuropa. Det er klart den mest "akademiske" artikel i bladet, men det vidner blot om Obskuriøst#5/6s omfangsrigdom, når det lykkes for HL at inkludere artikler som sidstnævnte i sit blad, der samtidigt heller ikke er bange for at iføre sig gummistøvlerne og begive sig ud i genrefilmenes kunstnerisk og kvalitetsmæssige sumpe. Med fare for anklager om manglende objektivitet er Caspars artikel sammen med Thure Munkholms det bedste Obskuriøst#5/6 har at byde på.
I Obskuriøst#5/6 er den førnævnte sump en artikel under overskriften "Bjørn Lomborg Bio" der handler om øko-katastrofefilm med nuttede og unuttede dyr, der går amok og æder såvel hæderlige som uhæderlige mennesker. En mindre seriøs, men til gengæld ganske underholdende gennemgang af snaskede film, som blandt andet Frank Brahe og Stay sicks Jack Jensen har bidraget til.

En anden og efterhånden (atter) gennemgående figur i dansk fanzinesammenhæng, Erwin Neutzsky-Wulff (ENW), har også bidraget til bladet. I artiklen "Nu om stunder skal film naturligvis ses på tv", gennemgår ENW sin filmiske barndom, hvor han efter eget udsagn skulle have set omkring 20.000 (!) film. Som en ynder af ENWs syrede occulto/scifi-bogunivers, har undertegnede et problematisk forhold til hans bidrag i fanzines'ne , der ofte er sært uinformative, fragmentariske og indforståede. Der er for undertegnede ingen tvivl om mandens entusiasme, og det ville være løgn at benægte, at han besidder en personlig vinkel på stoffet, men oftest er formidlingen temmelig arbitrær og stilistisk usikker. Bedst er ENW, når han får lov til at tale om film i forhold til sit forfatterskab, som han blandt andet fik lov til i hedengangne Inferno eller i det Frank Brahe'ske fanzine Yabasha - på sine egne præmisser og i en selvoptegnet kontekst. Den her omtalte artikel falder desværre ikke i sidste katagori.
Bedre virker ENWs bidrag til artiklen " A Tribute to Peter Cushing", der er en samling af anmeldelser af udvalgte film med Cushing, denne gang på engelsk. Grunden hertil er sikkert at en del af de øvrige bidragsydere er engelsksprogede og derfor har HL valgt at holde hele artiklen på engelsk – et valg der forekommer rimeligt fornuftigt. Undertegnede er ikke den store Cushing-fan, men for interessefæller er artiklen uden tvivl både vedkommende og velkommen.

Til HLs store journalistisk scoops i Obskuriøst#5/6 hører også en artikel af ingen ringere end en af dansk fanzines grand old men, Lars Von Hegnet, der denne gang har taget fat om et par glemte kultperler. Hvilken mose HL har gravet dette danefæ op af vides ikke, men ikke desto mindre er det dejligt at se, at Obskuriøst#5/6 spænder over flere generationer af danske filmskribenter.
Herudover byder Obskuriøst#5/6 på en mænge kortere og længere artikler om tyrkiske film, Ray Harryhausen, Rumfærger, bogindkøb, Dick Turpin og mange andre ting. At hævde at vi denne gang med Obskuriøst#5/6 ikke kommer langt omkring er i hvert fald løgn. Det spænder endog meget vidt og det er - med enkelte undtagelser - kun en styrke! I det hele taget er det ikke ved siden af at hævde, at Obskuriøst#5/6 i højere grad end tidligere er blevet et personligt talerør for HL, og en sådan personlig vinkel vil naturligvis vække interesse hos nogen og irritation hos andre. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ønsker os mindre Obskuriøst fremover, tværtimod!

På falderebet er der sådan set kun et lille ønske at fremsige: Undertegnede kunne svært godt tænke sig snart at se HL levere en af sine gigantartikler igen! Men det er klart at jobbet som redaktør naturligvis også både tid og kræfter – især når Obskuriøst faktisk formår at udkomme jævnligt i modsætning til både Absurd og Stay Sick.

Hollesen (oktober 2003)