RUMTUR I TELEFONBOKSEN
Obskuriøst #4, November 2002
Red. Henrik Larsen
Vejl. Pris: 30,-, 16 sider (+ 4 sider), A4 farve
Et af Danmarks mest farverige film-fanzines, både i bogstavelig og indholdsmæssig forstand , holder den famøse udgivelsesfrekvens, og er således oppe på fjerde nummer indenfor et år! En bedrift man ellers skal kigge langt efter da en udgivelsesrate på et blad om året efterhånden er standarden blandt mængden af danske fanzines. Fra starten af blev linien lagt som ren nostalgi, hvad titlen da også indikerer, men tillod derudover en både meget alsidig samt meget svingende blanding af anmeldelser og artikler om alt mellem himmel og jord, dog med en signifikant undtagelse af dækning af nogen som helst form for nyheder.

Nummer 4 adskiller sig markant fra de foregående udgivelser, ved at være konsekvent bygget op omkring et tema. En tendens der var tilløb til allerede i sidste nummer, der i høj grad fremstod som et decideret peplumnummer. Allerede på forsiden proklameres bladet som et Sci-Fi temanummer, og vil derfor nok umiddelbart appellere til en større skare, end de foregående udgivelser, uden dermed at være blevet det mindste populistisk. En forside der i øvrigt er den bedst layoutede siden debutnummeret, og som sædvanlig holdt i bevidst kitschet stil, med den "ninjastjerne-lignende" prisstjerne. Første artikel er første halvdel af en længere gennemgang af Quatermass-serien (banebrydende Sci-Fi/horror tv-serie fra mediets barndom, samt filmatiseringer fra det berømte engelske hammer-studie), skrevet af Uncut-redaktør Caspar Vang, og skal derfor ikke nævnes yderligere her for at undgå anklager om kammerateri, men emnet er essentielt!

Herefter brillerer Mondo Frankos eks-redaktør med en forbløffende stueren artikel om danske Sci-Fi fanzines. Et temmelig omfangsrigt emne, da genren altid har haft ekstremt dedikerede fans, der siden '60'erne har produceret en enorm mængde fanzines, svingende fra det dybt akademiske, til det udsyrede hippieagtige. Selv er jeg naturligvis for ung til at huske noget af den slags, men har alligevel haft fingrene i en del, og det er virkeligt medrivende, og overraskende langt fra den mere uformelle tone vi kender fra nuværende (og ældre) danske filmfanzines. I øvrigt er Sci-Fi litteratur et af de få områder, hvor vi danske rent faktisk var foregangsmænd (selvom det ikke har holdt ved…). Takket være folk som Jannick Storm, var lille Dannevang eksempelvis det første land der fik udgivet Ballards kontroversielle Atrocity Exhibition. En virkelig bonus ved artiklen er i øvrigt de medfølgende reproduktioner af gamle covers, der i den grad får en til at føle sig hensat til spritduplikeringens glade halvfjerdsere.

Steen Schapiro, der engang i starthalvfemserne startede en nu imponerende karriere som dokumentarfilmskaber af film om mere eller mindre kontroversielle emner, med blandt andet tv-produktionen Splatterdrenge ("some fucking great toys…") om det danske fanzine og amatørfilmsmiljø, er med en glimrende artikel om den engelske tv-serie Doctor Who, på banen igen efter lang tids fravær fra fanzineland . En serie der, på trods af sit noget udsyrede emne, har haft en ekstremt lang levetid, samt uden tvivl været af stor betydning for flere generationer, afdækkes i en personlig, men dog velresearchet artikel. Personligt har jeg af uransagelige grunde aldrig taget mig sammen til at se serien, men har da bestemt fået yderligere blod på tanden efter gennemlæsningen!

Redaktørens personlige kæphest, en gammel tv-serie, afdækkes i den engelsksprogede (?) artikel My quest for the Mysterious Island of Captain Nemo om halvfjerdesernes tv-serie af samme navn. Tv-historien er, grundet mediets natur, desværre rigt på eksempler på ting der er gået tabt, både af tekniske grunde, men desværre også i høj grad pga. manglende forståelse for seriernes kulturhistoriske værdi. Mange af produktionerne er måske ikke af højeste kvalitet, rent teknisk set, og er også for en stor dels vedkommende, for tidstypiske til at kunne tages egentligt alvorligt i dag. Det ændrer dog ingenlunde på den indflydelse de har på vores fælles bevidsthed, og i særdeleshed personlige udvikling og præferencer, hvad der netop er artiklens hovedpointe. Og det er netop her artiklens force skal findes, da Henrik Larsen i stedet for at forsøge på et, sandsynligvis på forhånd dødsdømt , forsvar af seriens klassiske kvaliteter og universelle gyldighed, fokuserer på hans personlige jagt på en serie, hvoraf hans eneste egentlige udgangspunkt er erindringen af en enkelt scene fra da han var syv!

De næste to artikler, ligeledes på engelsk, er dedikeret samme emne, men når desværre ikke rigtig at fange interessen. For tyske Andreas Fehrmanns vedkommende er der mest af alt tale om en noget kedsommelig handlingssynops af Jules Vernes fortælling, dog krydret med faktuelle guldkorn, som eksempelvis data omkring de forskellige udgivelser og oversættelser. Artiklen har godt nok samme indgangsvinkel som redaktørens, den personlige, men mister desværre pusten under vejs. Personlig er også brazilianske Jorge Polars artikel Some personal thoughts on The Mysterious Island of captain Nemo, men fremstår i sin korte, umålrettede helhed mest af alt som en slags intro til noget længere, og skribentens noget ubehjælpsomme engelsk gør bestemt ikke sagen bedre.

Heine Sørensen, der i Obskuriøst #1 leverede en fremragende og yderst underholdende personlig beretning om hans liv og færden med den rare videovold, dengang lyserøde læderslips ikke var noget man grinede af, er tilbage med en bonusanmeldelse som tillæg til førnævnte. I en anmeldelse af filmen Survival Zone beskrives hvorledes ungdommens frydefyldte oplevelser foran flimmerkassen, desværre ikke altid kan holde til gensyn, og i dette tilfælde endda resulterede i at Heine forærede redaktøren båndet i ren ærgrelse.

Udover en nekrolog over Sidney Pink (Reptilicus!), byder bladet endvidere på en, overraskende lang (måske også lidt for lang) anmeldelse af Absurd #6, begået af Stay Sicks! Redaktør Jack Jensen, der til lejligheden fremstår anderledes sober i sit sprog (om det så er godt eller skidt, ved jeg ikke rigtigt), uden dog at være det mindste tilbageholdende med kritikken. Endvidere anmelder Obskuriøst gengangeren Graham Rix (på engelsk) det amerikanske blad Spaghetti Cinema, der med sin ensidige fokusering på eurotrash da nok lyder som noget man burde slå kløerne i.

Et portræt af Jack Jensen på bladets bagside skal måske til at være en tilbagevendende begivenhed, i hvert fald er han denne gang mere skummel end nogensinde, idet han i forbindelse med indspilningerne til undergrundsproduktionen Rådden Kærlighed er udstyret med en uhyggeligt vellignede zombie make-up. Billedet bringes i forbindelse med en kort follow-up på sidste nummers beskrivelse af hvorledes redaktøren lige nøjagtig ikke nåede at medvirke i filmen, og det er måske forståeligt hvis det er bitterheden der har afholdt ham fra at begå en egentlig anmeldelse, men det havde under alle omstændigheder været ønskeligt. I øvrigt bør jeg vist lige rette mig selv, da netop bagsidestoffet jo dækker en vis form for nyhed, men det må dog betragtes som en undtagelse.

Bladet der fremstår som det mest helstøbte til dato, er for øvrigt i anledning af et års jubilæet (der jo på de fleste andre danske fanzines ville have været lig med maks. en udgivelse…), udstyret med et lille bonustillæg: Et år med Obskuriøst. Heri kan man læse Henriks personlige beretning om bladets tilblivelse, der over fire sider strækker sig fra det kuriøse (for nu at bruge et af redaktørens egne favoritudtryk) til det småkedelige. Til førstnævnte kategori må betragtes redaktørens biden mærke i hvem der drak hvem under bordet til skribenten Nils Markvardsens fødselsdag. Under alle omstændigheder er tillægget dog en gratis bonus.

Ovesen (november 2002)