EN FILMFANTAST I ET LAND AF MUSKELMÆND

Obskuriøst #3, Juni 2002
Red. Henrik Larsen
Vejl. Pris: 30,-, 16 sider, A4 farve

Som redaktør Henrik Larsen ganske rigtigt selv anfører i lederen af dette tredje og nyeste nr. af Danmarks vel nok mest bredtfavnende filmfanzine, så er det også bladet med den, hidtil, bedste udgivelsesfrekvens. En udgivelsesfrekvens der desværre i sidste nr. resulterede i et noget rodet layout, efter sigende pga. af tidspres for at få bladet med på filmmessen i Nørrebrohallen. Der har ikke været noget af den slags til at forstyrre redaktør Henrik Larsen og layouter Palle Brahe denne gang, hvilket også kan ses på det noget mere afbalancerede forhold mellem billede og tekst. Forsiden, der tro mod de forrige numres stil er holdt i en besynderlig, men konsekvent tilbudsavisagtig stil, proklamerer dog at Christopher Lee fylder 80 År den 27. maj, mens bladet imidlertid er fra juni! Derudover må postulatet om de 50% ekstra tekst opfattes som sommerløjer, eftersom også dette nr. holder sig på de 16 sider, men måske skriftstørelsen, typen eller andet er ændret?, jeg indrømmer: jeg har IKKE talt anslag!

Redaktøren er efterhånden notorisk i det danske fanzine miljø for hans helhjertede kærlighed til peplumgenren, et faktum der skinner mere igennem i det nyeste nr. end nogensinde, med over halvdelen af bladet dedikeret til svedige italienske muskelmænd i sandaler. Den første artikel om emnet er Graham Rix gennemgang af den italienske skuespiller Kirk Morris (Adriano Bellini) karriere, en af genrens flittigst brugte skuespillere. Over 6 siders mere eller mindre grundige handlingsynopser, er dog i længden en tynd omgang. Og selvom det er både velskrevet og engageret, havde jeg nok ønsket en mere tilbundsgående gennemgang af karrieren, ligesom en større stillingtagen til de enkelte film havde gjort det til knap så enerverende læsning. Derudover lider artiklen af en fatal mangel på årstal, instruktørnavne og anden simpel info.

Bladets hovedtema skulle have været Christopher Lee, og man må formode at forsiden stammer herfra. Det er imidlertid kun blevet til en to-siders gennemgang af Lees ikke-engelske europæiske produktioner. En ligeledes noget ensformig opsummering af handlingsresumeer, uden nogen nævneværdige kommentarer og informationer til de enkelte titler. Her er dog konsekvent sat årstal på titlerne.

Stay Sick!s redaktør, Jack Jensen, hvis yndige træk pryder bladets bagside, har leveret en hyggelig erindringsartikel/anmeldelse om en gammel superheltefilm. Her er absolut ingen tørre facts, faktiske føler man sig ikke ligefrem klogere som læser, men det er i det mindste morsom læsning om en situation de fleste filmfans vil kunne nikke genkendende til. På billedet af det tyske cover/plakat kan man i øvrigt se at der står Kommissær X, hvad der fik mig til at tænke på om filmen mon er en uofficiel del af Gianfranco Parolinis Joe Walker serie?

Ayman Kole, der har været med fra bladets start som anmelder af obskur(iøs)e tyrkiske genrefilm, er tilsyneladende stadig leveringsdygtig i røverhistorier om mærkelige tyrkiske superhelte, mærkelige robotter og skamløse rip-offs. Denne gang anmeldes filmen Kilic Aslan (Lion Man), men jeg følte mig ikke i samme grad underholdt. Måske fordi det bare er blevet for ensformigt at læse om film man alligevel ikke har mulighed for at se på et forståeligt sprog, måske fordi Kole efterhånden har sagt hvad der var værd at sige om disse film - eller måske er det bare mig der er blevet kedeligere? Køb selv bladet og bedøm, for som Jack Jensen siger "Måske synes du det er det bedste siden skiveskåret rugbrød".

Bladets sidste artikel er af Uncuts Thure Munkholm, og jeg er derfor selvfølgelig totalt inkompetent til at bedømme den, så ingen vil tro mig når jeg siger det er bladets mest interessante indslag! I en tre-siders artikel gennemgås Ricardo Fredas korte, men produktive periode i peplumgenren, og her er al den stillingtagen, info og historiske kontekst man kunne have ønsket sig af bladets to første artikler. Måske fordi Thure ikke er peplumfan af fødsel, og derfor har formået at se på filmene med "friske" og stadig forbløffede øjne. Meget kunne tyde på det, da han ikke har styr på den korrekte flertalsform af peplum: ordet er italiensk, og bøjes retteligt til pepla, og ikke til det for-engelskede peplums. Måske til nøds det fordanskede peplumer kunne bruges?

Alt i alt ikke et blad der efterlod undertegnede svævende under loftet, men på den anden side heller ikke så ringe at det ikke er værd at ofre penge på, den overskuelige mængde danske fanzines taget i betragtning. Har man imidlertid ingen interesse overhovedet i sandalfilm er der dog ikke mange relevante sider tilbage, af et i forvejen tyndt blad.

Ovesen (Juni 2002)