ULD I MUND OG VAMPYRFÅR UDEN BID
Franks Hermetiske Garage, April 2003
Red.: Frank Brahe
Vejl. Pris: 50,-. 48 sider, A4 s/h
Jyske Frank Brahe (aka SøfteFrank) er med de to fanzines Mondo Franko og Ultimo Mondo Franko, samt et mangeårigt virke som anmelder ved det nu hedengangne Bloody Darlings og Obskuriøst (mfl.), ikke ligefrem nogen vårhare hvad filmskribleri angår, og har således igen udvidet repertoiret med det nyligt udkomne Franks Hermetiske Garage, hvis titel naturligvis er resultatet af en anden af Brahes store interesser, tegneserier (Moebius Den Hermetiske Garage er en af de tunge klassikere blandt nyere europæisk tegneseriekunst). Dette på trods af at han i sine to andre publikationer hver gang har insisteret på at NU var det sidste gang der kom noget sådant fra hans hånd, meeen, at man ikke skal tage sådanne udsagn for gode varer (i lighed med løfter om udgivelsesfrekvens…) på den danske fanzinescene, ved den erfarne læser naturligvis godt.

Det første der sprang i øjnene ved modtagelsen af bladet var det overordentligt proffe layout og udseende, en kvalitet i sort/hvid off-set tryk, der ikke er set mage til på den danske fanzinescene siden Inferno dagene, men som tilsyneladende er ved at blive normen, da også Nils Markwardsens redaktørdebut, eXtase er i kioskhylde kvalitet, ligesom andre ikke udkomne blade rygtes at være gået denne vej. Et godt tryk, i øvrigt på en behagelig let grå papirkvalitet, er dog ikke det eneste redaktøren har måtte have pungen op af lommen for at opnå, en fotosession med en blond model måtte også til (så nej, det er ikke konen!), og man kan således nyde Franks portræt både på forsiden og indeni publikationen. Hvad gemmer der sig så egentlig bag forsidens hjørnetænder, i bladet der praler af at være et "celebrity-prestige zine"? Det samme som sædvanligt, fristes man til at sige, og så måske alligevel ikke. Her er den samme blanding af små korte genrefilmsanmeldelser og et par længere artikler, som i de to forgående, dog denne gang med en lidt højere vægtning af andre medier, i form af både tegneserie- og bogartikler, samt to interviews med "ikke-filmfolk" (Lotte Heise og "Hjerne Madsen"), men nogen markant nyskabelse er der altså ikke tale om. Stoffet er stadig undergrund, af den brede slags, og altså ikke henvendt til den allerbredeste offentlighed –heldigvis!

Anmeldelserne, der for størstedelen er af den ultrakorte slags, er for de flestes vedkommende skrevet af Frank selv, men også Mads Jensen, Erwin Neutzsky Wulff (der skal prise sig lykkelig for, at det ikke er som filmskribent han skal hente pengene hjem…), samt Franks nevø Emil Brahe har været ved tasterne. Her er ikke meget nyt under solen, flere af dem er da fine små appetitvækkere, men banebrydende filmkritik af den grundige slags er der altså ikke tale om, –og lur mig om det nogensinde har været meningen, hvis jeg kender de pågældende ret.

Af den lille håndfuld artikler der udgør den egentlige tyngde i bladet, må de to tegneserieartikler desværre fremhæves som gedigne bundskrabere. Mirko Wølcks overfladiske gennemgang af handlingen i diverse albums, i Linda og Valentin –To agenter på Afveje i Tid og Rum, kan med nød og næppe kaldes en artikel, og ligegyldighedseffekten nåede sit maksimale niveau hos undertegnede, da forfatteren bekendtgøre at: "…den gad jeg sgu' ikke at læse. Den kan i selv læse!" At sproget er komplet ubehjælpsomt kunne jeg egentlig godt se igennem fingre med, havde skribenten dog bare haft noget på hjertet, men der er mest af alt tale om en slags kladde, uden hverken form eller indhold . En ærgerlig omgang krimskrams om en god serie. Det samme kan desværre siges om redaktørens egen artikel om Morbus Gravis, der lider under samme fatale fejl, i en grad så man skulle tro der var tale om aftalt spil!

Bladets absolutte højdepunkt, derimod, er Henrik Larsens artikel Fra Stentavler til Celluloid: af vampyrfilmens historie, om, ja gæt selv… Selvom man måske nok kunne have ønsket sig at der var gjort lidt mere ud af researchen, således at artiklen havde omhandlet, ikke blot de af filmhistoriens vampyrfilm Henrik har set gennem tiden, men rent faktisk tegnede et billede af hele genrens udvikling, et faktum forfatteren dog selv kommer ind på, og som ingenlunde ændrer ved at der er tale om en gedigen og velskrevet artikel, som sædvanlig. Henrik, der til daglig selv befinder sig i redaktørstolen, var også med til at hæve niveauet i Brahes tidligere publikationer, og må derfor siges at være på hjemmebane, på trods af den store kvalitative afstand til andre af skriblerierne.

De resterende artikler er af den litterære slags, en detalje der giver indtryk af et noget mere personligt blad, en slags blik ind i en Søftemands hjerne, mere end et egentligt filmblad. En drejning der måske umiddelbart er i modstrid med det mere kommercielle udseende, og som man som læser måske nok bør være sig bevidst. Konkret er der tale om en lille erindringsartikel om tilblivelsen af romanen Ouifaels Bog, af forfatteren Palle Vibe, måske mest af interesse for folk der har læst bogen, et interview med forfatteren Mikkel Starup samt en artikel om Exorcisten, film og bøger, også af Starup. Ingen af de tre skriverier satte mit blod i kog, mest af alt pga. af deres lidt overfladiske, men alligevel prætenderende karakter, måske man skal være interesseret i emnerne.

Afslutningsvis skal nævnes bladets absolut skæveste indfald, to mini-interviews med henholdsvis Lotte Heise og "HjerneMadsen". Førstnævnte fastslår for 117 gang, at man ikke behøver at have hverken talent, eller noget på hjertet, for at gøre sig i den danske medieverden, men leverer da solidtlatterpotentiale, da hun afslører sin egen manglende viden ved at gøre nar af en ikke eksisterende scene i Alien (den hvor der kommer "zombier ud af væggen!). Hjernemadsen underholder med en lille uforpligtende snak om hvorfor film virker som de gør, og hvad de gør i hjernen og omvendt. Selv er jeg ikke i tvivl om at Fulci gør noget ved hjernen, om det er godt eller dårligt ved jeg ikke helt, men det er dælme' rart! Nøjagtig hvad vi som læsere skal med de to interviews kan være svært at gennemskue, men da de jo ikke optager mere end en lille side hver, skal der ikke dvæles mere ved det.

Jeg har altid nydt Brahes talent(?)indefor filmskriblerierne, både da han for Bloody Darlings satte nye standarder for hvor langt man kan bevæge sig udi i pik/kusse/blod plathederne, og da han med de to Mondo Franko udgivelser pludselig gav udtryk for lidt større ambitioner (uden dog at give afkald på den halvdovne attitude, og de latrinære emner). Hvorfor er Franks Hermetiske Garage så ikke bare endnu en opfølger ad samme spor? Måske fordi redaktøren denne gang har haft reelle ambitioner om at lave en mere seriøs publikation eller måske er han bare blevet mere voksen (jeg tvivler!). Under alle omstændigheder er skriverierne næsten totalt befriet for de almindelige platheder, men desværre ikke med en specielt mere seriøs eller ambitiøs tone, hvad indholdet angår. Og hvad er så tilbage? Lidt tandløs snik snak, fristes man til at sige. Selvom dette måske også er lige hårdt nok, så er faktum altså, at jeg flere gange under læsningen tog mig selv i at føle et lille stik af kedsomhed, en følelse der bestemt ikke er ofte forekommende hos undertegnede når det gælder filmlæsning! En anden ting der i markant grad er medvirkende til indtrykket af en temmelig tandløs publikation, er Brahes tilsyneladende "everything goes" holdning, når det gælder hans job som redaktør. Jeg mener, hvis nogle af de trykte artikler er udvalgt til lejligheden, så ville jeg nødig skulle udsættes for de fravalgte! Med andre ord er en del af materialet simpelthen for tyndt, for tyndt til både proff tryk, 50,- og for tyndt i al almindelighed, og så hjælper redaktørens skamrosende ord om de forskellige skribenter et fedt. Køb det hvis du allerede har læst Mondo Franko, Obskuriøst, Stay Sick eller Absurd, ellers er du bedre tjent med et af disse.

Ovesen (maj 2003)

Franks Hermetiske Grage kan kontaktes gennem: Frank Brahe. Hjortevej 41, Søften, 8232 Hinnerup. Tel: 86 91 19 23