FILM OG KÆRLIGHED
Bloody Darlings # 18, part one & part two, november 2001
Red. Lars von Hegnet
Vejl. Pris: 70 ,- (samlet), 2X52 sider, A5 s/h m. farveomslag
Danmarks uomtvisteligt mest personlige, og særprægede filmfanzine, Lars von Hegnets Bloody Darlings, har med det just udkomne dobbeltnummer, #18 nået vejs ende, efter over 10 års cellouidterror. Lars har gennem årene ikke lagt skjul på at bladet var 100% hans eget, og tilmed af og til en ventil for hans følelser. Konsekvensen af denne stil, må siges at være taget i dette afsluttende nr., der ikke alene udelukkende er skrevet af redaktøren selv, men tilmed byder på den vel nok mest personlige leder jeg har set i min tid som fanzinelæser. Her præsenteres den (godt nok temmeligt begrænsede) læserskare for den utilslørede sandhed, om tragedien der har ført til Lars følelsesmæssige kollaps, og nedlæggelsen af bladet som følge.

Hvis ovenstående giver jer en vouyeristisk dårlig smag i munden er I ikke ene om det, min første reaktion var, at det her er sgu' lidt mere end jeg har behov for at vide. På den anden side er det som sagt en uundgåelig konsekvens af redaktørens bevidste stilvalg, og som sådan på sin plads. Det er da heller ikke første gang bladets skribenter har krænget sig selv og deres slibrige lyster ud i bladet, og den noget neutrale tone resten af bladet lægger for dagen er derfor lidt af en skuffelse. Nr 18 er et særnummer, akkurat som det foregående, der var helliget en af undertegnedes absolutte ynglingsgenre, spaghettiwesterns, denne gang handler det om krigsfilm, en af redaktørens egne favoritter.

De lange artikler har altid, ligesom sidetal og indholdsfortegnelse, glimret ved deres fravær i Bloody Darlings, således også i dette nummer. De fleste af de ca. 20 egentlige anmeldelser bladet indeholder, strækker sig fra en halv til en hel side, og er selvsagt ikke dybdeanalyserende, hvilket heller aldrig har været meningen (det ville da også være lidt af et overkill når man har med trashtitler som Black Angels og The Red Berets at gøre). Alle er de bygget op over samme læst, der hedder: først lidt nostalgisk samlerlir, en rodet synops, i sådvanlig Hegnet stil, og til sidst en egentlig anmelderdel, der i dette nummers fleste tilfælde er en vurdering af hvorvidt filmen er ligeså god i dag som den var i 1979 da Lars som knægt var inde og se den i Astoria i ålborg. Resultatet er desværre anmeldelser der i de fleste tilfælde nærmere dækker Lars hukommelse end filmen som sådan, lidt en skam, især fordi han tidligere, samt sporadisk i dette nummer, har vist sig fra en lang mere interessant side, men ok, der tales i lederen om manglende skrivekløe, og måske vi her har at gøre med højrehåndens sidste krampetrækninger (om pennen, forstås...).

Resten af bladet består af de ofte udskældte mini revs i "set siden sidst" sektionen, Hegnets værste påfund! Disse strækker sig fra en karakter og et ord om filmen, til en halv sides tilløb til en anmeldelse. Det sidste er absolut det værste, for her når læserens nysgerrighed lige nøjagtigt at blive vakt, inden der springes videre. Illustreret på glimrende vis i omtalen af Nosferatu: Phantom der Nacht, samt Hiroshima mon Amour. Lars har tydeligvis masser på hjertet om disse film, men tillader ikke sig selv at udtrykke det, ærgerligt når man så ser at pladsen i stedet er brugt på sætninger som: "Manden de kaldte Englefjæs....5 Jeg holdt små 20 mins af dette indlæg i tv-2's "verdensmester i spaghettie" Hill/Spencer-4-films-kavalkade. Forbandet dårlig produktion..lidt lbx". Pladsen var vel nok bedre brugt på film der rent faktisk var set færdige...

Nummer 18, er ligesom tidligere numre overvejende layoutet på køkkenbordet, med bind for øjnene. Nej, stilen er naturligvis et bevidst valg fra redaktørens side, og klæder da også den sproglige, samt indholdsmpæssige stil godt. Billedmaterialet er for størstedelens vedkommende en skønsom (og nostalgisk) blanding af gamle bifprogrammer, avisreklamer samt videocovers, alt sammen arrangere i finurlige collager, man som læser kan gå på opdagelse i, under morgenmaden, eller denne gang også under tolietbesøg, da bladet nu er klipset i ryggen.

Bloody Darlings #18, er, som de foregående numre, nok forbeholdt kendere, da udenforstående, med marginal interesse/viden om diverse danske udgivelsers sjældenhedsværdi contra den græske bootleg, vil føle bladets ligegyldige forvirringsværdi lidt for stor til at betale 70 kroner for. However, for os andre, med det mentale tapet dækket af gamle trashtitler, og mærkelig videoinfo, er det dog udmærket "balladelir", for at bruge et af redaktørens egne udtryk, 70,- er dog stadigvæk FOR dyrt.

Ovesen (November 2001)

Det danske fanzine Bloody Darlings svanesang, nummer 18, er blevet et solidt dobbeltnummer. Øverst del 1. Bladet kan erhverves gennem Lars von Hegnet, Rantzausgade 31, st. th., 9000 Ålborg