BLOODY DARLINGS ET FANZINE DU IKKE KAN NÅ
Bloody Darlings #16-17, januar 2000
Ed. Lars von Hegnet
Vejl. pris 60,- kr. 95 sider. A5 S/H m. midtersektion i farver.

Horror/sleaze/spaghetti etc. fanzinet Bloody Darlings har nu eksisteret i 10år, og det er jo en udmærket anledning til at anmelde det nyeste nummer af Lars von Hegnets maniske skriverier.
Det første man bemærker ved Bloody Darlings (BD fra nu af) er, at udseendet nærmest er en slags 80'er anakronisme. Layoutet er en kombination af udprintet tekst og fotokopiere billeder, sat sammen med den gode gamle klippe/klistre metode, som vi kender så godt fra formningstimerne (eller hvad faget nu hedder i dag) og fra fanzines som Psychotronic Video. Om dette er gjort bevidst for at optimere sleazeværdien eller ej (det er det jo nok) aner jeg ikke, men personligt synes jeg de burde anskaffe sig en scanner og et DTP program.
BD's litterære stil er, skal jeg være diplomatisk og skrive særegen. Skal jeg være mindre diplomatisk, ville jeg nok sige, at den er excentrisk, manisk, selvbeskuende og kan en sjælden gange opnå næsten Bo Warming agtige højder. Det vrimler med engelske udtryk og hele sætninger, dansk-engelsk og fuldstændig respektløs retstavning, som kunne give fuldtidsbeskæftigelse til adskillige konsulenter fra Dansk Sprognævn. Faktisk er stilen til tider så særegen, at jeg kan få mistanke om at hr. von Hegnet skriver til selv og ikke til læserne. Lidt pænere formuleret kan man få det indtryk, at BD skriver for en lille udvalgt skare og ikke for den uindviede filminteresserede, som måske blot ønsker en åbning til genrefilmen.

Genremæssigt dækker BD ekstremt bredt. Italiensk spaghetti, japansk shock cinema, horror, splatter, tysk socialrealisme, amerikansk mainstream, intet er for underlødigt og intet for finkulturelt og det indgyder selvfølgelig stor respekt hos en kollegial filmnørd som mig, som mener at Bille August og Lucio Fulci har lige ret til at blive anmeldt seriøst. Desuden er alle medier repræsenteret, både TV, bio, LD, DVD og sidst men ikke mindst VHS helst af den slags med gulnede fedtede covers, som man finder i bagbutikken af den lokale videosnask. Anmeldelsernes længde varierer fra nogle ganske få linjer til en hel side. De lange anmeldelser er klart de mest interessante. Det er her von Hegnets gejst og glæde ved genren træder bedst frem og brænder han for en film, så sælger hen det som regel virkelig godt . De korte anmeldelser er efter min mening overflødige og har mere karakter af "det mener jeg" end af en egentlig anmeldelse. At von Hegnet har set Katarina Blums tabte ære på ARD en sen aften og har lyst til at skrive et par linjer interesserer mig egentlig ikke og giver mig hverken lyst til at se filmen eller lade være.
BD er et fanzine på godt og ondt. Det er skrevet af en som i den grad brænder for genrefilmen, og det gennemsyrer både form og indhold. BD's stil og indforståethed vil nok virke læserfjendsk på mange, og BD kan efter min mening ikke anbefales til folk som er helt eller delvis nye indenfor den mere obskure del af filmgenren. Er man derimod nogenlunde velbevandret indenfor "off-beat" genrerne så vil BD uden tvivl tjene som en en herlig inspirationskilde. Man kan måske indvende, at 60kr er i overkanten for 95 fotokopierede A5 sider.

Nu er det svært at give karakter til et kollegialt blad, men mon ikke vi ligger på 3-4 videokassetter (falmede nikotingule originalkassetter til Blodig Voldtægt), afhængig af om man er i stand til at abstrahere fra formen og udelukkende se på indholdet.

Kristensen
---
Bloody Darlings kan skaffes gennem:
Lars von Hegnet
Hindbærvej 17
9000 Ålborg
lassemand@get2net.dk