SPAGHETTI & BOCKWURST
Absurd # 5, februar 2001
Red. Kenneth Eriksen
Vejl. Pris: 50,-. 80 sider, A5 s/h m. farveomslag
Så er Absurd 5 på gaden og det ser ud til at udgivelses frekvensen stiger i takt med redaktør Kenneth Eriksens pulsslag ved synet af en gammel fedtet x-rental, og ikke nok med det, der er denne gang taler om en seriøs motherfucker af et blad, sådan rent størrelsesmæssigt, og med de 80 sider bladet er udvidet til, er grænsen for hvad der er teknisk muligt dog også nået, ifølge Eriksen (at en vis fotokopierende galning fra Ålborg ikke lade sig stoppe af den slags bagateller, og gang på gang udsender en stak på 90-100 sider uden klips i ryggen er en anden sag....).

Rent indholdsmæssigt må dette nr. siges at være et rendyrket euro-trash nummer, idet koncentrationen ligger på italienske crime-film og tysk undergrund, med en enkelt afstikker til amerikanske Radley Metzger, hvis stil egentlig også er mere europæisk end amerikansk. I de sidste par numre har der været mindst en større artikel, til ligesom at samle bladet (zombie og kannibal artiklerne feks.), og nummer 5 er ingen undtagelse. Temaet denne gang er tysk undergrund, repræsenteret ved ikke mindre end 4 interviews med førende kunstnere fra den tyske undergrund. Obligatorisk i den forbindelse er selvfølgelig Jörg Butgereit, hvis interview dog virker en anelse tandløst, om det er hans eller interviewerens skyld skal få lov at stå hen i det uvisse, og det skal da også siges at der med Butgereits manglende aktivitet på spillefilmsfronten måske ikke har været det store at snakke om, resultatet er ihvertfald (i mine øjne) blevet en sludder for en sladder.

Olaf Ittenbach er interviewet af Lars Jensen, som jeg husker fra en totalt overgearet Ittenbach artikel i sidste nummer af Inferno. Han har tilsyneladende anmeldt lidt film her og der i diverse mainstream publikationer, men det er rart at se ham tilbage i undergrunden (og rart at han har kunne få tid til det mellem hans jyde-rap sessions under aliaset L:Ron Harald). Bladets klart bedste interview er dog med Andreas Schnass, der tilsyneladende er en mand med noget på hjertet (blod især...). Heiko Fipper havde jeg kun perifert kendskab til, men det er der heldigvis blevet rådet bod på via interview og anmeldelse af hans film Das Koma Brutale Duell.

I tråd med sidste nummers Robert Woods interview, der også bliver fulgt op af flere anmeldelser, har Nils Markvardsen ("The Sleazy Cowboy"...lugter lidt af Village People?...) interviewet Gordon Mitchell, samt anmeldt en god stak af de produktioner han har været involveret i. Spændende, og til tider besynderlig læsning at se hvordan trash-stjerner opfatter sig selv og deres film.

Den italienske crime genre, crimo, piliziesco etc., behandles i to længere artikler. Den første, forfattet af redaktøren selv, gennemgår genren filmhistorisk, samt behandler dens temaer, og særegne moral og værdier, understøttet af en håndfuld korte anmeldelser. Svenske Kristoffer Gansing har været så rar at dedikere hele 5 sider til undertegnedes absolutte ynglings spaghetti (anti)helt: Tomas Milian. Hans uforlignelige karriere gennemgås minutiøst, og det er forbløffende og interessant læsning.

Med Martin Weinreichs to artikler om Radley Metzger har bladet virkelig et trumfkort på hånden, det er nemlig, så vidt jeg ved, første gang han præsenteres i en større sammenhæng på dansk (hvis man ser bort fra sporadiske anmeldelser af hans film i Bloody Darlings). Artiklen er velskrevet, og vældig informativ for folk uden indgående kendskab til Metzger, og, viser det sig, især af interesse for os danskere.

Derudover, byder bladet på flere DVD anmeldelser, fortrinsvis af Lars Jensen, mere mærkværdig peplum info, samt et endnu mere mærkværdigt interview med Hans Wollstein (!?), en komplet ukendt dansk skuespiller, der tilsyneladende har været involveret i en del produktioner af interesse for os trash-afficionados, og selvfølgelig spredt fægtning i form af diverse anmeldelser. Der sluttes af med en fremragende artikel om H.P. Lovecraft filmatiseringer, der på glimrende vis illustrerer bladets brede spændvidde.

Endnu en gang synes jeg dog at layoutet lader noget tilbage at ønske, godt nok er det logisk og overskueligt, uden de irriterende grå kasser fra sidste nummer, men til gengæld er billedkvaliteten simpelthen for dårlig. Man kan undre sig over hvorfor redaktionen har valgt at bringe illustrationer i en så dårlig opløsning, at man flere steder ganske enkelt ikke kan se detaljer, så som tekst o.lign. En skam, da der virkelig er mange gode stills, samt sjove og mærkværdige covers og plakater.

Kenneth Eriksen har siden sidste nummer lanceret en online shop, som en del af Absurd universet, i sig selv et prisværdigt tiltag, men også med indbygget fare for at bladet Absurd tager form af et katalog/reklame for shoppens produkter. Man kan således, udover en isoleret og helt legitim reklame, læse i flere af anmeldelsernes afsluttende linier at filmen/bogen jo kan købes hos Absurd On-line, en, set med mine øjne, noget tvivlsom tendens, da det nemt sænker troværdigheden/seriøsiteten i anmeldelserne.

Generelt er nummer 5 et godt nummer, af et i forvejen godt blad. Det er ofte blevet sammenlignet med den danske fanzine-scenes "godfather" Inferno, og ikke uden grund. Absurd ligger sig ligeledes imellem det professionelle og undergrunden, ved at behandle obskure emner på en seriøs og vedkommende måde, samt ved at blande mainstream/etablerede genrer med totale obskuriteter og glemte trash-film. Og netop denne blanding af nyt og gammelt er hvad jeg tror, der vil sikre bladets fremtidige eksistens, i modsætning til førnævnte Inferno, der mere eller mindre løb tør for stof, grundet deres fokus på nyheder.

Kenneth Eriksen lover i lederen et genoptryk af #1, der jo, med den høje udgivelsesfrekvens, allerede er blevet næsten historisk - vi er mange der venter!

Ovesen (marts 2001)

Jörg Buttgereit sætter sit blodige fingeraftryk på bladet. Absurd kan kontaktes på flg. adresse: Absurd c/o Kenneth Eriksen, Jupitervænget 61, 6710 Esbjerg, ke@absurd-magazine.subnet.dk